Fætter-kusine
I september 2019 kunne Karen og Nikolaj have fejret 100 års bryllupsdag.
Der har de sidste 10 år været arrangeret fætter og kusinefest med 5 års mellemrum for alle fætre og kusiner i familien.
Dette interval blev brudt, da næsten alle fætre og kusiner var salmet for at fejre anernes 100 års bryllupsdag søndag den 15. september. Dagen begyndte i Linå kirke, hvor de begge ligger begravet. Her mødtes alle til en andagt i kirken, med Allan som ældste fætter og "prædikant". Herefter blev der lagt en krans på graven, hvorefter alle kørte i en lang slange omkring Laven, hvor de boede til sidst og også en tur omkring Bjaruplund, hvor de også boede i en årrække. Efter lidt kørsel kom vi til Svostrup kro, hvor der blev serveret stegt flæsk med persillesov samt god gammeldags koldskål med kammerjunkere. Eftermiddagen sluttede hos Knud Erik og jytta i Nørskovlund, hvor der var kaffe og aftensmad, og hvor det store traditionelle fætter og kusinebillede også blev taget på trappen foran stuehuset. Tak for en rigtig dejlig og hyggelig dag.